Helle har danset, siden hun var 8 år og startede på Irma & Arne Ringgaards danseskole i Åbyhøj. I de efterfølgende 10 år dansede hun turneringsdans med to forskellige partnere.
Bo har danset siden han var 3 år og startede på Knud & Ulla Jensens danseskole, hvor han dansede i 10 år.
Derefter skiftede han til Irma & Arne Ringgaards danseskole, hvor han mødte Helle. I 1979 formede de deres partnerskab og de blev samme år danske mestre i Discodans. 2 år senere vandt de deres første danske mesterskab i Latinamerikanske danse sammen. Samme år rejste de til England, for at studere dansen 100% og for at opnå de bedste muligheder for at danse turneringsdans på topplan.
Danske mestre flere gange.Bo & Helle er mange gange danske mestre i Sportsdans og de figurerede i flere amatør EM og VM finaler, inden de i 1989 blev professionelle. Som professionelle har de rejst hele verden rundt, hvor de har lavet utallige shows, samt undervist i Standard og Latin Amerikanske danse. På turneringsplan er det hos amatørerne blevet til flere medaljer ved EM og VM.
Professionelle verdensmestre i 10 dans.
Højdepunktet var dog i 1994, hvor vi blev professionelle verdensmestre over 10 danse. Bo og Helle er det første professionelle Danske par, der har vundet et verdensmesterskab. Parret sluttede deres aktive turneringskarriere på toppen i 1994, men fortsatte med at lave shows verden over indtil 1997.
Mange års erfaring som undervisere
Side 1989 har Bo og Helle undervist børn og unge på alle niveauer og har således en kæmpe erfaring at trække på. I 1991 blev de færdige som fuldt eksaminerede danselærere under DDD. På elite plan var Bo desuden medstifter af det verdens anderkendte Team 2008, der fostrede et utal af verdensmestre. Derudover organiserede TEAM 2008 The German Open Trainingcamp i Mannheim, Tyskland, der tiltrak over 200 dansepar fra hele verden! Det kan også nævnes at Bo i en årrække har fungeret som landstræner for det Japanske Danseforbund JDSF. Desuden er han stærkt engageret indenfor talentudviklingen i landet og underviser børn helt ned til børnehavealderen.